Basisuddannelsens forløb
Kurset vil en del af tiden finde sted i gruppen, der minimum består af 6 deltagere og maksimum 16. Er deltagerantallet over 8, vil der på hvert kursus være 2 terapeuter.
Der arbejdes med en blanding af kropsøvelser og strukturerede øvelser i to-tre personers grupper samt individuelt arbejde. Det giver dig en oplevelse af din egen reaktion i en bestemt sammenhæng. Vi benytter os af forskellige psykoterapeutiske metoder som for eksempel samtale, kropterapi, gestaltterapi, eventyr, fantasirejser, psykodrama, stemme, lyd, musik, dans og kunstterapi.

