<< Tilbage

Kontakt

På DIPUs uddannelser og kurser og i vores terapiform er kontakt et vigtigt nøgleord. Vi ved, at små børn dør uden kontakt, og vi ved også, at voksne har brug for kontakt for at kunne føle sig i live . Alle har behov for en vis mængde kontakt, men det er ikke sikkert, vi selv er i stand til at skaffe os den kontakt. Måske er du skræmt ved kontakt? Måske er du ambivalent i kontakten til andre? Vi tror, mennesker i mange tilfælde er, som de er, ud fra hvordan de har oplevet kontakt i deres barndom. Vi ved i dag, at det er i kontakten med andre mennesker, især de nære voksne som for eksempel vores forældre, at vi som børn risikerer at lide psykisk skade.

På uddannelsen arbejder vi intensivt med hver enkelt deltagers måde at håndtere kontakt på. Vi kigger på de stærke og svage sider og forsøger at styrke evnen til kontakt. Vi tager også fat på tilknytningsbegrebet og arbejder med, hvilken afgørende betydning det har for vores liv, hvorvidt vi er tilknyttet nogen eller ej.

Kontakt er også kontakt indadtil. Kontakten til dine egne sansninger og følelser, til dit "indre barn" eller dine "indre forældre, din intelligens, realitetssans, moral, snusfornuft m.m.