Spændende foredrag og intromøde i København - læs mere

June 07, 2011 at 4:14 PM

Mandag den 6. juni afholdt DIPU kombineret foredragsaften og intromøde til psykoterapeutuddannelsen på Café 22 ved Søerne i København.

Emnet for foredraget, som blev holdt af psykoterapeuterne Kirsten Sylvest Kleinert, DIPU, og Alice Persson, uddannet ved DIPU, omhandlede temaet "Kvinder der elsker for meget." Omkring 30 mennesker var mødt op og lod sig informere om dette stadig aktuelle og tankevækkende emne.

Bagefter holdt DIPU intromøde til psykoterapeutuddannelsen. Der var en livlig spørgerunde til en mængde aspekter ved uddannelsen, og de tre undervisere - DIPU's ledelse - havde travlt med at besvare spørgsmålene. Meget var oppe at vende og blev debatteret, blandt andet det ganske særlige ved DIPU's uddannelse i forhold til andre terapeutuddannelser, at den - ud over sit teoretiske indhold - er meget praktisk og procesorienteret.

Alt i alt en god aften.

Tags: